Erik Høg: Et livsværk i Astrometriens tjeneste med kortlægning af universet
Dette er en oversigt over mit videnskabelige arbejde fra 1950-2021.
Min forskning har været fokuseret på at arbejde med og udvikle meridiankredsen fra 1953 til 1975. Fra 1975 arbejdede jeg med satellit- astrometri og fotometri, det vil sige at designe nye, mere kraftfulde instrumenter til astrometri og fotometri til udforskning af universet, og at tage del i udviklingen og udnyttelsen af astrometriske satellitter.
Min forskning har primært været inden for astrometri, siden jeg var 21-årig studerende i 1953 i København. Astrometri er observation af positioner, bevægelser og afstande fra stjerner.
Min vejleder Peter Naur introducerede mig til elektronik og datalogi, som dengang var nye discipliner for astronomer, og dette fik mig til at fokusere på forbedring af astrometri, som er det uundværlige fundament for alle grene af astronomi og astrofysik.
I 1960 designede jeg en ny astrometrisk metode med tælling af fotoner, og dette var grundlaget for den første astrometriske satellit Hipparcos, som jeg arbejdede på fra 1975-2000. De astrometriske data fra den anden astrometriske satellit Gaia, der blev opsendt i 2013, har revolutioneret astronomien.
Siden 2013 har jeg arbejdet på en Gaia-efterfølger, der bør opsendes i ca. 2035. For mit arbejde med udviklingen af astrometri blev jeg i 2019 belønnet med prisen for instrumentudvikling fra Astronomische Gesellschaft.
Efter et langt og rigt liv indenfor Astrometrien, er jeg stadig aktiv i en alder af 88, og rejser i dag rundt og holder foredrag, også on-line, for alle, som måtte have interesse i historien bag "Landmåling af Himlen" eller andre astronomiske emner om Universet, se fx listen over foredrag i nedstående afsnit 6.
Kortlægning af himlen
Mit videnskabelige arbejde gennem 50 år har jeg skrevet om i 2011, og det kan ses på Niels Bohr Institutets hjemmeside her: Landmåling på himlen
Man kan inddele Astronomien i to grene : Astrometri og Astrofysik
I astrometri er stjerner blot lysende punkter på himlen. I astrofysik er en stjerne som vores Sol en glødende gaskugle, hvis spektrum man måler for at forstå stjernens struktur og udvikling.
Et astrometrisk eksperiment i 1925 var begyndelsen til den udvikling, som astronomen Erik Høg, Niels Bohr Institutet, gav en ny start i 1960. Med den nye metode til nøjagtig måling af stjerners position på himlen kunne ESA som nævnt opsende den første store astrometrisk satellit Hipparcos i 1989. Et videnskabeligt højdepunkt er stjerne-kataloget Tycho-2 fra år 2000, der beskriver 2.5 millioner stjerners position og bevægelse, og som straks blev helt uundværligt ved styring af satellitter og ved astronomiske observationer fra satellitter og med teleskoper på Jordens overflade.
Læs mere om Erik Høg på Niels Bohr Institutets hjemmeside fra juni 2017 her:
HØG Erik lektor, dr.scient. F. 17/6 1932 i Frejlev på Lolland; søn af malermester Aksel Høg (død 1968) og Agnes Høg f. Brædder (død 1994); gift 29/12 1962 m. lærer Aase Høg, f. 20/8 1936 i Vejerslev, datter af boelsmand Knud Bjerregaard Jensen (død 1988) og Marie f. Jensen (død 1986).
Uddannelse
Student (Nykøbing Katedralskole) 1950; cand. mag. & mag. scient. (Kbhs Univ.) 1956; Hauptobservator, Hamburger Sternwarte 1958-73; lektor ved Kbhs Univ., Astronomisk Observatorium 1973, docent, associate professor 1991-2002; dr. scient. 1978.
Mit speciale: Astrometri
Videnskabelige og tekniske arbejder i forbindelse med måling af stjerners lysstyrker, positioner, bevægelser og afstande m. stor nøjagtighed samt arbejder om positionsastronomiens historie; fx Tycho-2-kataloget over de 2,5 millioner lysstærkeste stjerner 2000.
Stillinger
President for kommission for positionsastronomi (også kaldet astrometri) under den Internationale astronomiske Union 1979-82, formand for unionens studiegruppe for horisontale meridiankredse 1973-89; formand for dansk-kinesisk meridian teleskop 1985-90; formand for to europæiske konsortier, der påtog sig den vidensk. analyse af data fra ESAs (det europæiske rumsamarbejdes) satellit Hipparcos 1982-97; medlem af Hipparcos Science Team 1975-97; projektleder ved fremstilling af præcisionskataloget Tycho-2 med 2,5 million stjerner 1996-2001; leder af ESAs arbejdsgruppe for fotometri med den astrometriske satellit GAIA 2001-05; gæsteprofessor ved univ.s astronomiske institutter i Tokyo 1982, Tübingen 1987-88 og Strasbourg 1990 og 1992; medlem af GAIA Science Team 1997-2007.
Priser
- The Director of Science Medal for Outstanding Contribution to the Science Programme of ESA 1999; Asteroide mellem Mars og Jupiter gives navnet Erikhøg, for videnskabeligt arbejde, Den Internationale Astronomiske Union; The Struve Medal (for the great contribution to the development of ground-based and space astrometry).
- Rusland 2009; Æresdoktor v. Main Astronomical Observatory of the National Academy of Sciences of Ukraine,
- Kiev 2014; Prisen for instrumentudvikling
- 2019; det tyske Astronomische Gesellschaft.
- 2023; Honorary Fellowship of the Royal Astronomical Society. London, Storbritannien
I en fornem karriere gennem næsten syv årtier har professor Erik Høg spillet en fremtrædende rolle i at flytte den grundlæggende disciplin astrometri ind i rumalderen og generere mange videnskabelige fremskridt.
Familie: Hustru: Aase Høg Børn: Birgitte Høg f. 1964; Rasmus Høg f. 1966; Torkil Høg f. 1970
Bopæl: Skovsøen 23, 2880 Bagsværd E-mail: ehoeg@hotmail.dk
Høg E. 2018, Das Alter der Welt. In German 6 pages. In: Sterne und Weltraum, Oktober 2018,
Welt der Wissenshaft: Essay. Available at https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/AlterDerWelt.pdf
Høg, E. 2019, Instrument Development Prize from the Astronomische Gesellschaft. The prize
for 2019 was awarded to Lennart Lindegren, Michael Perryman and Erik Høg at the annual
meeting of the AG in Stuttgart: https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/InstrumentPrize2019Award.pdf
Niels Bohr Institutet meddeler d. 19. september 2019: https://www.nbi.ku.dk/navnligt_navne/2019/erik-hoeg-modtager-preis-der-astronomischen-gesellschaft/
Høg E. 2019, Astrometric accuracy during the past 2000 years. The development of astrometric accuracy since the observations by Hipparchus, about 150 B.C. has been tremendous and is here shown in a new simplified diagram: https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/Accuracy2019.pdf
Placed on arXiv at: http://arxiv.org/abs/1707.01020
Høg E. 2019, The road from meridian circles to Gaia and beyond. Abstract of seminar to be
held in 2020 and information on a Gaia successor with international participation:
https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/MCtoGaiaAbstract.pdf
McArthur, B., Hobbs, D., Høg, E., Makarov, V., Sozzetti, A., Brown, A., and 17 coauthors
2019, All-Sky Near Infrared Space Astrometry. White Paper to the National Academy of
Sciences (NAS) Committee for Decadal Survey on Astronomy and Astrophysics 2020
(Astro2020), 7 pp at https://arxiv.org/abs/1904.08836
http://www.astro.ku.dk/~erik/xx/WhitePaperNIRSpaceAstrometry.pdf
Høg, E., Hobbs, D. 2019, Gaia Successor with International Participation. Abstract of a talk
submitted to Annual Danish Astronomy Meeting on May 2-3. Available at https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/GaiaSucTalk.pdf
Hobbs D., Brown A., Høg E., ... Vaccari M (30 authors) 2021, All-sky visible and near infrared space astrometry. In: Experimental Astronomy, 61 pp
At: https://doi.org/10.1007/s10686-021-09705-z or as a PDF here:
https://link.springer.com/content/pdf/10.1007/s10686-021-09705-z.pdf
Høg E. 2021, The road from meridian circles to Gaia and beyond. A seminar held online at the universities in Potsdam and Perth.
The abstract: https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/MCtoGaiaAbstract2021.pdf
The slides with references to documentation, and a new slide at the end:
https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/MCtoGaiaPotsdamPerth2021.pdf, recording from the talk in Perth, introduction by Andreas Wicenec + talk + questions = 4+48+4 minutes: https://www.dropbox.com/s/e9z1qcikojc7s86/Erik_H%C3%B8g_ICRARUWA_16_03_21.mp4?dl=0
Høg E. 2021, List of my papers since 2006. 11 pp.
https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/arXivHoeg.pdf
E. Høg 2006, Verdens alder ifølge de højeste autoriteter.
https://www.astro.ku.dk/~erik/AgesDKuni22.pdf 10 pp
Kronik i Universitetsavisen den 26. oktober 2006
2015, Tiden og rummet efter Einstein (Download 0.56 Mb)
https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/tiden og rummet.pdf
Findes på s.88-95 i Københavns Universitets Almanak, Skriv-og Rejse-Kalender for år 2015.
Et par fejl i nærværende .pdf-fil er rettet i det trykte: På s. 88 er mit portræt anbragt i det røde
felt; potenser : fx i boksen på s.89 står der er 10-14 for 10-14; på s.93 skal der stå Karl
Schwarzschild (1873-1916)
Erik Høg 2015
Da jeg blev 85 i juni 2017 på instituttets hjemmeside:
Erik Høg planlægger som 85 årig satellitopsendelse om 20 år https://www.nbi.ku.dk/navnligt_navne/2017/85-aarig-dansk-astronom-planlaegger-satellitopsendelse-om-20-aar/
2019: Syv foredrag ved Erik Høg: A-G: https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/Foredrag.pdf
Erik Høg modtager Preis der Astronomischen Gesellschaft für Instrumenten-entwicklung 2019:
https://www.nbi.ku.dk/navnligt_navne/2019/erik-hoeg-modtager-preis-der-astronomischen-gesellschaft/
Erik Høg 2021, Det observerbare univers - og det udenfor
4pp (Download 2.6 Mb)
http://www.astro.ku.dk/~erik/xx/kv211-EH.pdf
Findes i nummer: KVANT 1, marts 2021
med link til hele artiklen på 22 sider, 1.8 MB:
https://www.astro.ku.dk/~erik/xx/Udenfor.pdf
Trykfejl i artiklen ved reference [2] idet tilden mangler ved ~erik
